I den fjerdebedste engelske fodboldrække finder den nørdede fodboldtilhænger klubben Notts County.
Her skal den tidligere forsvarsstyrmand på det engelske landshold, Sol Campbell, optræde i denne sæson.
Skal man tro en række engelske medier bliver Campbell forgyldt med over én halv million kroner om måneden de næste fem år.
34-årige Campbell er ud over sine fine egenskaber på en fodboldbane også kendt for sine eskapader i Londons natteliv.
Mest berygtet er en episode fra Campbells tid i Arsenal, hvor forsvareren blev væk fra klubben efter at være blevet skiftet ud ved pausen i en kamp i februar 2006. Allerede ved pausen listede han ud af stadion, og blev ikke set før en uge senere.
Over sommeren er Campbells nye klub, Notts County, gået fra total anonymitet, til at være på alle engelske fodboldtilskueres læber.
Først hentede klubben den tidligere engelske landstræner Sven-Göran Eriksson og siden blev danske Kasper Schmeichel købt, efter han blev fritstillet i Manchester City.
Det er klubbens klare ambition at være i den bedste række inden maks. 10 år. Derfor er spillere som selveste David Beckham og ex-Liverpool-spilleren Dietmar Hamann også rygtet til klubben, uden det dog er sket - endnu.
Sol Campbell har spillet 73 landskampe. Hans storhedstid var i Arsenal og Tottenham i starten af 00'erne.