Hollywoods rygtemølle har længe kørt på højtryk om forholdet mellem den 26-årige skønhed Scarlett Johansson og den 50-årige skuespillerveteran Sean Penn.
Og nu tyder alt på, at kendisparret har valgt at droppe hemmelighedskræmmeriet. Mandag spiste de to så frokost sammen i fuld offentlighed i Los Angeles.
Her blev de fanget af en fotograf, mens de nød maden og hinandens selskab på den cubanske restaurant Versailles. Det skriver US Magazine.
Eftersigende skulle parret have smilet og grinet gennem hele middagen, og Scarlett er fotograferet med en fod hvilende i Penns skød.
Så sent som i januar benægtede den blonde skuespillerinde ellers, at hun havde noget kørende med den 24 år ældre kollega.
Penn og hans kone Robin Wright blev skilt i august sidste år, og lillejuleaften søgte Johansson og hendes mand Ryan Reynolds så om skilsmisse.
Se billedet af Hollywood-parrets "fod-romance" HER.