Scarlett Johansson har hovedrollen i Justin Timberlakes seneste musikvideo til nummeret »What Comes Around«. Og det har straks fået rygter til at florere om, at de unge mennesker ikke kun kysser foran kameraet.
Men al den snak afviser Scarlett nu pure. Til magasinet Vogue siger hun, at hun kun er gode venner med Justin Timberlake og at de har det sjovt, når de »hænger ud sammen«. Men de er altså ikke kærester.
Scarlett Johannson mener, at den form for rygter er uundgåelige, når der er tale om to unge singler i rampelyset.