Sandra Bullock har haft problemer med en gal kvinde, der forfulgte hende.
Men for nyligt eskalerede problemet helt ud af kontrol, da kvinden overfaldt Sandra Bullocks mand, Jesse James.
Overfaldet skete i parrets hjem, fortæller Tmz.com.
Sandra var tilstede under overfaldet, og det var Jesse James tiårige dreng også.
Kilder ved politiet fortæller, at kvinden forsøgte, »at køre Jesse James over tre-fire gange med sin sølv-farvede Mercedes.«
Politiet ankom på stedet, men kvinden var nået at flygte inden.
Efter en intensiv jagt blev kvinden fundet og taget i politiets varetægt, og hun står nu anklaget for væbnet overfald.
Sandra Bullocks og Jesse James¿ talskvinde udtaler: »Både Jesse James og Sandra Bullock har det godt, og nu er det op til myndighederne, hvad der skal ske.«