Salma Hayek giver samfundet et fur i nyt interview med magasinet Marie Claire. Hayek fortæller om sin graviditet, og om de uretfærdige forventninger og krav kvinder mødes med.
Skuespillerinden er træt af, at det forventes af kvinder skal kunne alting for at være succesfulde.
»Samfundet mener, at hvis du ikke har børn, er du mislykket som kvinde. Også selvom du er øverste chef i et firma.«
Hayek mener også, at der alt for meget pres på kvinder i dag.
»Du er nød til at være smuk, klog, tynd, høj, rig, en succes på dit job, gift med den rette fyr og have geniale børn.«
Og Hayek tilføjede: »Samtidig skal man også være en nonne.«
Hayek er selv en succesfuld skuespillerinde, og samtidig er hun executive producer på det amerikanske tv-hit Ugly Betty .
Serien portrætterer en pige af latin-amerikansk afstamning, der prøver lykken inden for modeindustrien.
Salma sagde også, at hun havde været med til revolutionere mulighederne for latin-amerikanske kvinder i Hollywood.
Hun mente, at inden hun og Jennifer Lopez indtog i Hollywood, så man kun latin-amerikanske kvinder i rollen som »tjenestepige eller prostitueret«, men »det ændrede vi,« siger hun.
Hayak er forlovet med den franske mode-mogul Francois-Henri Pinault. Parret venter deres første barn.