Det er sket på trods af, at den tidligere justitsminister Lene Espersens (K) i sommer lovede, at alle politisvigt skulle frem i lyset, da hun lancerede en undersøgelse af politiets problemer med at servicere danskerne.
"Hvis det under udarbejdelsen af redegørelsen har været tvivl om, hvilke sager der skulle medtages, så er det naturligvis beklageligt. For hensigten har selvfølgelig været at skabe et samlet og dækkende overblik," skriver Justitsministeriets departementschef Michael Lunn til Berlingske Tidende.
I de mørkelagte sager fra Midt- og Vestsjællands Politi er der slemme eksempler på elendig telefonbetjening samt svigtsager, hvor politiet er rykket for sent ud til overfald og tyverier, eller hvor de slet ikke er rykket ud.