Hvis du drømmer om at drøne på arbejde i en Mercedes og tjekke ind på kontoret med attachémappen under armen og Mont Blanc-kuglepennen siddende i lommen på det kontantkøbte pressefoldede jakkesæt, skal du ind forbi universitetet.
Cepos har nemlig kortlagt, hvilken uddannelser den ene procent af de højest tjenende danskere har taget.
Det er primært fag inden for Djøf-området, der boner ud på kontoudskriften, forklarer Djøf-konsulent Frederik Iuel:
- Vores medlemmer går meget op i at forbedre og udvikle løsninger på problemer. De jagter konstant noget bedre, og det er en vigtig drivkraft, hvis man vil helt til tops, siger han til Berlingske Business.
Derudover understreger han, at passion, høje ambitioner og nyskabelse er lige så vigtige elementer.
Hvis sandsynligheden for at millionerne skal rulle ind på kontoen hvert år, skal man enten læse business administration, forsikringsvidenskab (aktuar) eller medicin eller tage en ph.d. i jura eller farmakologi.
Eksempelvis kan en uddannelse i forsikringsvidenskab eller business administration give en gennemsnitlig bruttoindkomst på over to millioner kroner om året.
Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen opfordrer unge til at gå efter denne type uddannelser, for det er sundt for de økonomiske hjul at læse fag, der vejer tungt i pengepungen.
- Hvis flere tager uddannelser med høj løn, vil velstanden stige, fordi produktiviteten samlet set stiger, siger han til Berlingske Business.
Ifølge CEPOS har man på pædagogstudiet mindst sandsynlighed for at havne blandt den ene procent af danskerne, der får mest i lønningsposen.
Newspaq
Det skal du læse for at tjene den højeste løn:
1: Forsikringsvidenskab (aktuar)
2: Business administration
3: ph.d. i jura
4: Medicin
5. ph.d. i farmakologi