Års arbejde med asbest, der er blevet åndet ind og ud af lungerne, har i flere tilfælde resulteret i kræft mange år efter.

Fra 1. januar træder en ny arbejdsskadelovgivning i kraft, der fjerner erstatningen til arbejdsskader, der er over 30 år gamle, og det vil gå ud over folk med eksempelvis lungehindekræft.

Forskning viser nemlig, at sygdommen tit først udvikler sig 30-40 år efter, en person har arbejdet med asbest. Og derfor vil socialdemokraternes Bjarne Laustsen have indført en dispensation i loven.

"Det skal være sådan, at hvis der er en lægefaglig begrundelse af, at der er nogle sygdomme, der kan opstå efter 30 år, så skal der være mulighed for erstatning. Alt andet vil være urimeligt," siger han til Newspaq.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil dog ikke umiddelbart indføre en dispensation, før hun har set nærmere på konsekvenserne.

Og derfor vil Bjarne Laustsen nu gå udenom regeringen med et beslutningsforslag i Folketingssalen.

"Ministeren siger, at hun vil komme med en redegørelse, når vi ser, om der er nogen, der er kommet i klemme. Det er altså ikke godt nok for mig," forklarer han.

Det glæder Jens Peter Johansen, der er ledende overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg.

Hans forskning er årsagen til, at Folketinget vil se nærmere på problemet. Især i Aalborg har de nemlig problemer med lungehindekræft foranlediget af arbejdet med asbest.

"Vi regner med, at vi her i Aalborg vil se ti nye tilfælde af lungehindekræft om året, og det vil vi nok se de næste ti år bare på vores afdeling alene," fortæller Jens Peter Johansen til Newspaq.

Derfor mener han, at en anerkendelse af arbejdsskaden og en udbetalt erstatning vil være på sin plads. Ikke mindst for de pårørende.

"Det specielle ved lungehindekræft er, at den tit og ofte først opdages meget sent i forløbet. Noget andet er, at det er en meget alvorlig hurtigtvoksende kræftform, som stort set ikke kan behandles. De fleste dør inden for et år," siger Jens Peter Johansen.

For nordjyden Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, vækker den slags udmeldinger da også bekymring.

Men han kan ikke se, hvordan et beslutningsforslag skal kunne nå at ændre på lovgivningen.

"Det er sådan et promoveringsforslag, for det han vil dér, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Jeg synes, vi skal tage det her op i forligskredsen, og der vil Dansk Folkeparti meget gerne se nærmere på det," siger han til Newspaq.

Dermed får Bjarne Laustsen nok svært ved at samle et flertal i folketingssalen, og lovgivningen vil træde i kraft som planlagt første januar.