Jublen efter valgsejren er hurtigt forstummet i S og SF's bagland.
Rundt om i lokalafdelingerne håber mange medlemmer på at kunne danne regering uden de Radikale næste gang.
Det skriver Jyllandsposten.
En af dem er den Socialdemokratiske Ishøj-borgmester siger Ole Bjørstorp.
"Jeg ser hellere, at vi går til valg på en S-SF-regering end på en S-R-SF-regering næste gang. Det vil fungere bedre, for meningsmæssigt ligger S og SF meget tættere på hinanden,« siger Ole Bjørstorp, S-borgmester i Ishøj til avisen.
Også hos i Socialdemokraternes bagland lyder der kritik over De Radikales store indflydelse på regeringsgrundlaget.
"Alle kan se, at der er en overhængende risiko for, at fundamentet under regeringen smuldrer, og at man ryger på halen, fordi det er tre så forskellige partier, som efter at have siddet i et mørkt lokale i 16 dage kommer ud med et strittende kompromis," siger borgmester i Herlev, Kjeld Hansen(S) til avisen.
Kilde: jp.dk