Danmark og Grønland er ligeværdige partnere.
Derfor er det også op til Grønland selv at bestemme, hvornår landet eventuelt ønsker at erklære selvstændighed.
Det siger oppositionsleder Mette Frederiksen under sit første besøg i Grønland, efter hun blev formand for Socialdemokratiet.
- Vi er to ligeværdige partnere i rigsfællesskabet, som er bundet sammen af en lang historie og for nærværende et rigsfællesskab.
- Jeg anerkender fuldt ud et grønlandsk ønske om selvstændighed og har en meget, meget stor forståelse for, at det er det, mange i Grønland stiler efter, siger Mette Frederiksen, der har været i Grønland siden fredag.
Hun har blandt andet besøgt regeringen, oppositionen og flere del af civilsamfundet under sin rundtur. Undervejs er hun efter eget udsagn blevet klogere på de store forskelle, der er mellem de to lande.
Samt at grønlændere har en noget mere fremskreden tidshorisont for, hvornår landet skal kræve selvstændighed.
Grønland har haft selvstyre siden 2009, men er afhængig af støtte udefra.
Hvert år får hjemmestyret omkring 4,7 milliarder kroner om året i bloktilskud fra Danmark og tilskud fra EU. Det er cirka 35 procent af bruttonationalproduktet.
Det har endnu lange udsigter, før Grønland kan tjene penge på sine råstoffer som olie og gas fra havet samt sjældne jordarter og andet.
Om bloktilskuddet skal droppes ved en eventuel skilsmisse, kommer Mette Frederiksen dog ikke ind på, ligesom hun ikke ønsker at sætte tidspunkt på.
- Det er et grønlandsk anliggende, hvornår man ønsker at træffe beslutningen mod reel selvstændighed. Det er et folks og en nations suveræne ret at definere, hvad det er for en status og udvikling, man ønsker, siger hun.
Dermed bør Danmark ikke have indflydelse på sagen.
- Jeg mener, det er ånden i selvstyreloven. Det bør være fundamentet i vores samarbejde.
- Vi kunne godt trænge til at lade rigsfællesskabet fylde mere i vores offentlige politiske samtale i Danmark. Det er en vigtig del af vores historie og hverdagen i Grønland, siger Mette Frederiksen.
Siden første mødedag 6. oktober sidste år har Folketinget behandlet syv love og lovpakker inden for danske ansvarsområder i Grønland ifølge den grønlandske radio KNR.
Men er det i forhold til de indenrigspolitiske problemer i Grønland eller historien bag fællesskabet, at rigsfællesskabet skal fylde mere?
- Der er en meget tæt historie gennem hundrede år. Men det er jo også et nulevende fællesskab mellem de tre lande, som vi skal være bevist om og tage alvorligt, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/