Russisk fregat forfølger nu et skib nær Gibraltar, der kan være det fragtskib, som forsvandt den 24. juli ud for Sveriges kyst, efter at det blev kapret af sortklædte mænd.
"Jeg har netop erfaret fra kilder i forsvarsministeriet, at fregatten Lani netop nu forfølger et skib, der minder om Arktisk Stjerne i Atlanter syd for Gibraltar," siger Mikhail Bojtenko, der er redaktør af det russiske maritime blad Sovfracht.
Det forsvundne skib blev sidst set ud for Brest i Nordfrankrig. Det ankom ikke til havnebyen Bejaia i Algeriet den 4. august, sådan som det ellers var planen. Den sidste kommunikation med skibet foregik den 28. juli.
Russiske krigsskibe sluttede sig onsdag til en international eftersøgning af det forsvundne russiske fragtskib. Skibet sejler under maltesisk flag.
15 russiske sømænd er muligvis taget som gidsler.