Påvirkning af centralnervesystemet, sammetrækning af blodkar og hallucinationer.
Det er ikke ligefrem den reaktion, man forventer fra kroppen, hvis man spiser hjemmelavet rugbrød med knækkede rugkerner.
Fødevarestyrelsen advarer nu om meldrøje i et stort parti knækkede rugkerner af mærket COOP.
Der er tale om pakker á et kilo, der er mindst holdbar til 12/7-2012.
De knækkede rugkerner er solgt i hele landet i Kvickly, Superbrugsen, Dagli´Brugsen og Lokalbrugsen.
Meldrøje er en svamp, der kan indeholde giftstoffer, alkaloider, der kan give sammentrækning af blodkar i arme og ben, påvirkning af centralnervesystemet og hallucinationer.
Det anbefales at smide produktet ud eller levere det tilbage til butikken.