For nylig kom det frem, at rapperen L.O.C. blev hemmeligt gift med skuespillerinden Julie Ølgaard i Las Vegas for mange år siden.
Nu har endnu en dansk stjerne giftet sig i smug. Den 27-årige popstjerne Joey Moe, der blandt andet står bag hittet 'Yo-Yo', og sangerinden Jeanette Zeniia Barner sagde ja til hinanden under en privat ceremoni i lørdags på Købehavns Rådhus og er nu allerede på bryllupsrejse i USA, skriver Se og Hør.
- Vores intention var at holde et intimt og lukket bryllup for at lade det handle om Joey og Jeanette frem for tradition og skik. Det kom som en glædelig overraskelse for mange, men det var også det, vi gik efter, siger Joey Moe til Se og Hør.
Parret har været sammen i fem år og har blandt andet sunget sammen på nummeret 'Stjernetegn'.
Kilde: Se og Hør