»Mer’ strøm!« lød det for et par år siden fra den elektroniske musiker Bjørn Svin.
Den opfordring går Roskilde Festivalen nu direkte imod. De vil nemlig sænke strømforbruget.
Roskilde Festivalen har i mange år haft en miljøprofil. Men de hopper også med på klima-bølgen nu, og sætter fokus på deres energiforbrug.
Festivalen har i år og næste år fået støtte til at gennemgå deres el-forbrug. Det fortæller Ritzau.
I år vil festivalen se på, om forbruget kan nedsættes i de mange mad og ølboder rundt om på festivalpladsen.
Næste år vil festivalen se på en anden af de helt store strømslugere, nemlig belysningen.
Festivalen trækker hvert år omkring 75.000 deltagere og herudover er der omkring 20.000 frivillige medarbejdere.
De mange mennesker resulterer i et samlet strømforbrug, som når op i nærheden af de 350.000 kilowatt-timer.
Roskilde Festival melder i øvrigt alt udsolgt.