Allerede samme dag, som den engelske landholdstræner, Fabio Capello, sagde jobbet op, er englands mest prominente angriber ude med et bud på en efterfølger.
Det er Manchester Uniteds stjerneangriber, Wayne Rooney, der på Twitter peger på sin favorit i det engelske trænersæde.
"Træt af at Capello har sagt op. God fyr og dygtig træner. Det må være en englænder, der skal afløse ham. Harry Redknapp, synes jeg," skriver Wayne Rooney.
Harry Redknapp står til daglig på sidelinjen på White Hart Lane, hvor hans indsats har sendt Tottenham op på en tredjeplads i Premier League.
Om Rooneys anbefaling skyldes, at han vil stække den nærmeste konkurrent, eller sikre en kompetent mand i spidsen for landsholdet, melder den korte Twitter-besked intet om.
Fabio Capello, der tidligere har stået i spidsen for Real Madrid og hjemmelandets tophold Juventus og Roma, sagde op i går, som konsekvens af at det engelske fodboldforbund havde frataget John Terry tjansen som anfører.
Han har været landstræner for den traditionsrige fodboldnation siden 2008.