Wayne Rooney raser ud på Twitter over racismedømt Liverpool-spiller. United-spilleren mener, at angriberen Luis Suarez, som i går fik comeback mod Tottenham efter otte dages karantæne for racisme, skulle have haft et rødt kort i kampen. Det skriver sporten.dk.
"Hvis dommeren ser det spark fra Suarez og giver ham et kort, så burde det være rødt," skriver Wayne Rooney ifølge sporten.dk på sin Twitter-profil.
Kampens dommer gav ham et gult kort efter få minutter på banen, fordi Luis Suarez havde benet for højt oppe i en duel med Tottenhams midtbanespiller Scott Parker. Men det kort skulle have været rødt, mener Rooney, som altså ikke selv var på banen.
Kort tid efter episoden var han dog meget aktiv på sin Twitter-profil, hvor han til gengæld blev svinet til og hånet for både sit udseende og sin egen opførsel som spiller.
Den 24-årige Luis Suarez fik i december sidste år en bøde og en karantænedom af det engelske fodboldforbund for at have kaldt Patrice Evra fra Manchester United en "negrito" - altså "lille sorte".
Kilde: Sporten.dk