Romney i sejrsrus: Jeg vil stoppe Obama-æraen

En hadsk republikansk valgkamp i Florida er slut, og Mitt Romney kan nyde en suveræn sejr over modkandidaten Newt Gingrich.
Newt Gingrich (tv) blev skubbet af banen ved primærvalget i Florida, mens Mitt romney (th) tog sejren.
Newt Gingrich (tv) blev skubbet af banen ved primærvalget i Florida, mens Mitt romney (th) tog sejren. Foto: Charles Dharapak/AP / POLFOTO

Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney løb med sejren ved gårsdagens primærvalg i delstaten Florida.

Stemmerne er netop talt op, og med 46 procent af stemmerne i den solrige stat ser Mitt Romney for alvor ud til at styrke sin favoritposition som modkandidat til november måneds præsidentvalg.

Ærkerivalen Newt Gingrich måtte nøjes med godt 33 procent af stemmerne.

"Under mit lederskab vil Obama-æraen slutte, og en ny æra for amerikansk velstand vil begynde," sagde Romney i en sejrstale.

De seneste ti dage har tonen i kampen om Florida været næsten hadsk imellem flere af republikanerne.

Selvom den voldsomme kamp om Florida har delt partiet, skulle staten helst forene republikanerne igen, når de til august skal holde partikongres i staten. Det sker samme sted hvor Mitt Romney holdt sin sejrstale i nat dansk tid.

Kilde: USA Today

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.