Den kurdiske tv-station ROJ, der sender på licens fra Danmark kommer nu i FN-børneorganisationen Unicefs søgelys. Det skriver Berlingske Tidende.
Det sker efter nye anklager om, at tv-stationen har tætte forbindelser til den kuridiske organisation PKK, der er kendt for at bruge børnesoldater.
I dag viser avisen billeder af ROJ tv's tidligere direktør, Manouchehr Zonoozi, i selskab med PKK-børnesoldater. Billederne er mellem 14 og 16 år gamle.
Generalsekretær i Unicef Danmark, Steen Andersen, vil nu gå ind i sagen for at give en officiel påtale fra Unicef til PKK.
ROJ tv har gang på gang afvist et hvert kendskab til PKK.