Når medlemmer skrider, plejer det at være begyndelsen på enden for et band, men for amerikanske Queens of the Stone Age synes den konstant skiftende gruppedynamik at være selve den nektar, bandet næres af.

Siden svingdørsbandet over dem alle blev stiftet i 1997 af Josh Homme (eneste originale medlem), har bandhistorien udviklet sig til en af de mest indviklede i branchen og tæller blandt andre folk fra Soundgarden, Screaming Trees og ikke mindst Dave Grohl fra Foo Fighters og Nirvana.

Dertil kommer den bogstaveligt talt alenlange liste over musikere, som har gæsteoptrådt på pladerne eller turneret med bandet.

Som en anden tøjte findes der stort set ikke det alternative rockband, der ikke har haft et nuværende eller tidligere medlem forbi Queens of the Stone Age – på dette deres femte studiealbum var det Trent Reznor fra Nine Inch Nails og Julian Casablancas fra The Strokes, der var på gæstevisit i studiet.

Musikalsk legestue

Queens of the Stone Age er et hylster, hvis indhold hele tiden skifter form og udtryk. »Et musikalsk eksperiment«, som frontmanden Josh Homme kalder det, men et eksperiment, som ikke desto mindre solgte 2,2 millioner eksemplarer af gennembrudsalbummet ’Songs For The Death’, og som har en særdeles l oyal fanbase over hele verden. Ifølge trommeslager Joey Castillo handler det om ikke at male sig selv op i et hjørne.

»Musikere og fans definerer sig ofte i forhold til en bestemt genre, og på den måde kategoriserer man sig selv med det samme. I Queens har vi aldrig placeret os i en bestemt kasse og sagt: ’sådan ser vi ud, og sådan lyder vi’.«

Hvert år arrangerer Homme de såkaldte Dessert Sessions, hvor han inviterer så forskellige musikere som PJ Harvey og Peaches til at komme og jamme.

Sulten efter mere

Ud over plader munder sessionerne som regel også ud i en Queens of the Stone Age sang. ’Make It Wit Chu’, som er at finde på ’Era Vulgaris’, tog således sin begyndelse ved den seneste omgang fri leg i ørkenen.

Egentlig ville Queens of the Stone Age holde en lille pause efter det forrige album, men de fik ’the bug’, som Joey Castillo udtrykker det:

»Vi følte en stor sult efter at komme tilbage og indspille igen, og det var også fedt, men samtidig stod vi i studiet og kiggede på hinanden og var sådan lidt øhhh... , for vi havde ingen sange.«

Efter en uge begyndte de at eksperimentere, og lidt efter lidt tog de nye numre form, men det var ikke easy peasy, afslører Castillo.

»Vi fandt hurtigt ud af, hvor svært det er at skrive en plade i studiet. Ingen af os havde prøvet det før, og det tog lang tid – næsten et år. Men vi opdagede også, at vi hver især er i stand til at være kreative her og nu.«

Vulgær tidsalder

Kreativiteten mundede ud i ’Era Vulgaris’ – 11 sange der spidder en verden, hvor nyheden om, at Paris Hilton skal i fængsel, ender som breaking news ikke bare i USA, men i hele verden.

»Verdens tilstand er skræmmende, hvad enten du kigger på krigen i Irak, massakren i Virginia eller det sindssyge ved reality-tv,« siger Joey Castillo.

Er det ikke bare medierne, der i højere grad formidler en verden, som altid har været skør?

»Jo, selvfølgelig har det altid været sådan, men medierne blæser det ud af proportioner i en nonstop medieblitz. Sidst vi var i Europa, handlede nyhederne om, at Paris Hilton skulle i fængsel,« siger Joey Castillo, som finder det fuldstændig bizart, at dommen over Paris-kendt-for-ingenting-Hilton kan gå verden rundt.

»Uanset om det er Paris Hilton eller massakren på Virginia Tech, så ender det som en twisted form for underholdning.