To mænd på henholdsvis 27 og 28 år, begge fra Randers-området, er nu sigtet for mandag i sidste uge at dukke op på ved jævnaldrendes lejlighed, hvor de angiveligt gennemtæskede den unge mand.
"De to mænd er sigtet for at udøve særlig rå og brutal vold, hvor de blandt andet benyttede slagvåben," oplyser vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi Jesper Dreyer til Newspaq.
Han fortæller desuden, at begge de anklagede i sagen har relationer til rocker-miljøet i Randers.
Den 27-årige blev for tre dage siden varetægtsfængslet i fire uger. Ifølge anklageskriftet var han fredag den 21. oktober til en fest på en privatadresse i den nordvestlige del af byen.
Her udviklede tumult sig i forbindelse med uroligheder, og en ung mand blev overfaldet med spark og slag, ligesom den 27-årige ødelagde inventar i lejligheden.
Tre dage senere, mandag den 24. oktober omkring klokken 20, dukker den 27-årige op på forurettedes bopæl sammen med den 28-årige, hvor de begge brutalt overfalder, sparker og slår den jævnalderende mand.
I dag, onsdag, blev den 28-årige varetægtsfængslet i tre uger i sagen, oplyser politiet.
Retsmødet forgik bag lukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden af hensyn til sagens efterforskning.