Et ukendt antal rockere er anholdt, men politiet nægter at udtale sig.
Bandeenheden rykker talstærkt ud til Hells Angels' rockerborg på Industrikrogen i Ishøj i formiddags. Men derfra klapper ordensmagten i som en østers.
Newspaq erfarer dog, at der onsdag vil være et grundlovsforhør. Det betyder, at der uden tvivl er anholdte under aktionen.
Det bekræfter politikommisær Knud Hvass, som dog ikke vil udtale sig om, hvor anholdelse er sket.
Oplysningerne peger på, at grundlovsforhøret muligvis blive for dobbelt lukkede døre. Det kunne tyde på, at politiet satser på flere anholdelser meget snart, hvilket endnu ikke er bekræftet.
Men dobbelt lukkede døre anvendes kun, hvis afgørende hensyn til ikke-involverede eller sagens opklaring kræver det. De dobbelt lukkede døre gør nemlig, at offentligheden hverken får et glimt af de anholdte eller et pip om, hvad de er anklaget for.
Det giver politiet fred til at anholde flere i fred og ro, uden de næste mistænkte får nys om det og når at pakke sydfrugterne, fordi kammeraten er snuppet.
Selve aktionen blev ledet af Københavns Politis bandeenhed, selvom rockerborgen ligger i Københavns Vestegns Politikreds.