Det var for at sætte indvandrene på plads, at AK 81 blev dannet tilbage i 2007.
Det fortæller kronvidnet mod 16 rockere, her i blandt Brian Sandberg, i dag i retten.
Det tidligere medlem var blandt de 26, der var fra starten udgjorde støttegruppen, og det var ikke til at tage fejl af formålet.
"Jeg havde selv opbygget et kæmpe had til indvandrerne, fordi jeg havde haft dårlige oplevelser med dem. Indvandrerne var begyndt at styre gader og stræder, så tre af HA's klubber dannede AK 81 som tæskehold, der skulle tæve indvandrerne," forklarer vidnet, der bliver kaldt MP, skriver Ekstra Bladet.
Med håndtegn gjorde Jørn Jønke Nielsen klart over for gruppen , at de skulle være parat til at skyde, slå og stikke med kniv, hvis det blev nødvendigt.
"Der var status i at øve vold og skyde folk," siger MP.
Den 26-årige MP er blevet lovet beskyttelse af ham og sin familie samt et nyt udseende for i ni dage at vidne mod de 16 rockere, der er anklaget for drabsforsøg på seks indvandrere.
Sagen kører i retten i Glostrup.