Robbie Williams er parat til at gå rigtig langt for at bevare et godt naboskab.
Vi kunne torsdag fortælle, at sangeren havde gjort sin nabo Joe Pesci rasende.
Pesci, der adskillige gange har spillet voldelig mafia-gangster, blev rasende på den engelske popsanger, da en af sangerens venner parkerede i skuespillerens indkørsel.
En kilde kunne fortælle, at skuespilleren greb en golfkølle og konfronterede Williams og hans venner, da han første gang så bilen i indkørslen, .
»Hvem af jer røvhuller har blokeret min indkørsel?« skulle skuespilleren have skreget.
Williams, der blev rædselsslagen over skuespillerens opførsel, har nu givet Pesci en spektakulær forsoningsgave.
En kilde fortæller:
»Robbie flyttede til Los Angeles for at leve i fred, og han havde ikke forestillet sig, at han skulle blive uvenner med sine naboer. Derfor har han spenderet en del penge for at vise, at han ikke bærer nag.«
Robbie Williams købte en Bentley til 1,9 millioner kroner til Joe Pesci.
Men Robbie er en gavtyv, så i stedet for at bare give Pesci nøglerne til bilen, stillede han bilen i Pescis indkørsel uden at fortælle ham noget, og han ventede på Joes Pescis reaktion i sikker afstand.
Joe Pesci er berømt for at spille voldelige og psykotiske gangstere, og den første gang han så en fremmed bil i indkørslen truede han med at smadre forruden på den med en golfkølle. Men denne gang fik han en overraskelse.
En kilde fortæller:
»Da Joe så, at hans indkørsel endnu engang blev blokeret, blev han ikke glad. Han skyndte sig ud for at konfrontere Robbie. Men han faldt dog helt ned, da det gik op for ham, at bilen var en gave.«
Til gengæld for gaven fik Robbie en kasse fyldt med filmrekvisitter.