Robbie Williams er blevet stemt ind som den mand, de fleste piger vil være strandet på en øde ø med.
Det viser en ny meningsmåling fra firmaet PRS, skriver contactmusic.com.
Robbie har dermed omsider slået sin ærkerival, Oasis-sangeren Liam Gallagher, af pinden som nummer ét i mange pigers drømmefantasi.
På andenpladsen kom den aldrende legende Sir Paul McCartney, mens Mick Jagger og Eminem indtog henholdvis tredje- og fjerdepladsen i målingen.
På kvindernes liste toppede Kylie Minoque, mens skønheden fra Girls Aloud, Cheryl Cole, kom ind på andenpladsen.
Lady Gaga, der på det seneste har været offer for en hel del polemik om, hvorvidt hun har mandlige kønsorganer, kan glæde sig over en femteplads i konkurrencen.