90'ernes største drengeband er nu genforenet og i studiet. Det bekræfter Robbie Williams på et engelsk tv-show.
'Bodies'-stjernen forlod hit-bandet Take That i 1995, og havde en succesfuld solokarriere, til han blev for afhængig af stoffer og alkohol.
"Beslutningen om ikke at spille live mere blev truffet for mig. Jeg har altid været så nervøs. Det er ikke naturligt at spille for 80.000 mennesker på en gang. Det er traumatisk og skræmmende. Da jeg endte på en afvænningsklinik endnu en gang, tænkte jeg over, hvad det var jeg gjorde ved mig selv," fortæller Robbie i tv-showet ifølge femalefirst.co.uk.
Pop-drengen er nu fast besluttet på at holde sig ædru - ikke mindst på grund af sin kæreste gennem tre år Ayda Field, så de kan begynde at få børn.
"Jeg har fjernet presset fra mig, musikken er kun deltids. Min kæreste holder mig nede på jorden. Jeg behøver ikke at forsvinde ud af mit hoved mere," forklarer Robbie med henvisning til sit misbrug.