Robbie Williams og Guy Chambers er blevet enige om at skrive sange sammen igen.
Chambers vil gerne hjælpe til med at redde Robbies karriere, som i øjeblikket ikke helt er på skinner. Det fortæller den engelske avis The Sun.
De to går i studiet sammen senere på året, og med sig tager de en række stjerneproducere. En kilde fortæller:
»Robbie går i studiet igen sammen med Guy i år. De har talt en del i telefon sammen, og de er meget spændte på det hele.
Kilden fortæller, at de to er utroligt gode venner, og sammen har de et dynamisk parterskab.
Men de vil tilføje lidt flere ingredienser til deres succesformel.
»Robbie vil også arbejde sammen med Mark Ronson, William Orbit og Soul Mekanik på nogle sange. Han skriver nu, og vil forhåbentlig have en plade ude næste år.«
Guy Chambers hjalp Robbie med at blive den største pop-stjerne i England i sin tid.
Sammen skrev de blandt andet hittet ’Angels’, men parret blev uvenner, da Williams fik en kontrakt 870 millioner kroner med EMI i 2002.