The Beatles’ trommeslager Ringo Starr er ikke imponeret over The Rolling Stones live-koncerter. Han vil meget hellere se dem hjemme på sit tv.
Det fortæller Starpulse.com.
Ringo Starr indrømmer, at han ikke nyder at sidde på tilskuerpladserne til Rolling Stones stadionkoncerter. Han har set for mange af deres koncerter, hvor man kun kan se bandet på storskærmen.
Trommeslageren fortæller om sin sidste oplevelse med bandet:
»Mick gav os nogle billetter, og vi fik rigtig gode pladser. Men det endte med, at vi så på skærmen hele tiden.«
Det syntes Ringo ikke rigtig var noget særligt, når det kom til stykket.
»Jeg tænkte ved mig selv: ’Vi kan jo bare se dem på tv’, og siden har jeg ikke gidet at gå til stadionkoncerter.«