Det bliver lidt af en prøvelse for de 22 cykelhold på dagens 172,5 kilometer lange 4. etape i Tour de France
Efter gårsdagens flade etape, der var som skræddersyet for tourens sprinterhold, skal rytterne i dag ud i et 172,5 kilometer bakket terræn, der ikke giver sprinterne en chance.
4. etape i dette års Tour de France afsluttes med en hård stigning, der ligger godt til en rytter som Philippe Gilbert, der vandt 1. etape på en lignende stigning.
For Saxo Bank-Sungard gælder det i dag om at passe på Contador før han afleveres for foden af Mûr de Bretagne, siger Riis i sin analyse af dagens etape til ekstrabladet.dk.
"For os gælder det om at have ro på hele dagen og få afleveret Alberto i bunden, så han forhåbentlig kan sidde med de forreste," siger Riis til avisen.
Det var omtrent samme planen før 1. etape, hvor det dog ikke lykkedes for Saxo Bank at passe godt nok på deres kaptajn.
Riis venter sig i hvert fald ikke nogen nævneværdige ændringer i det samlede klassementet.
"Det er jo ikke Alpe d'Huez eller Tourmalet. Det er en lille stigning. Den er kort og skrap, men der kommer ikke til at ske alverden. Den store udskilning kommer ikke til at ske her," siger Riis.
Kilde: Ekstrabladet.dk