Gitte Nielsen, der er mest kendt for sig ægteskab med Sylvester Stallone og sine voldsomme plastikkirurgiske fortrin, blev overvældet af glæde forleden, da den smukke r&b-stjerne Rihanna kom over til hende og gav masser af komplimenter.
Den 21-årige sangerinde skulle angiveligt have kaldt Gitte for sit stilikon og for sjov spurgt, om hun ikke måtte få lov til at være i hendes krop for en dag, da de forleden begge var til stede ved People's Choice Awards i Los Angeles.
Selv nyder Gitte Nielsen den indflydelse hun har på de unge stjerner i dag.
"Jeg er meget stolt over, hvad jeg har opnået. Ideerne og de trends, vi har kreeret gennem årene, har påvirket mange," siger Gitte Nielsen til magasinet Dansk.
Gitte Nielsen, der også kalder sig selv Brigitte ved fornavn, har både erfaring inden for model- og filmverdenen. Hun blev skilt fra Sylvester Stallone i 1987 og er i dag gift med sin femte mand Mattia Dessi, der er 15 år yngre end den danske blondine.