Fismille, Fireworks, Floristella, Red Fox, Goldfinger, og Dorothee. Navnene er mange og mystiske. Selv kalder han dem bare ved deres fælles navn. Julestjerner. Lars Henrik Jacobsen er julestjerneforsker og har de seneste 12 år været den eneste, der afprøver julestjerner i Europa. Fra sit drivhus på Forskningscenter Årslev bestemmer han alene, hvordan fremtidens julestjerner skal se ud i Europa.
»Når forædlerne mener, at de har en ny sort, så sender de et eksemplar til mig, og så er det min opgave at godkende den,« fortæller Lars Henrik Jacobsen, mens han skubber drivhusdøren op og træder ind i et rødt hav af danskernes yndlingsjuleblomster.
Rødt er tradition
Det tager omkring et år for Lars Henrik Jacobsen at bedømme, om en ny sort skal godkendes til produktion. Han skal nemlig have tid til at se planterne gro for at kunne vurdere, om den nye julestjerne er forskellig nok i sit udseende fra de artsfæller, som allerede findes, om planten er ensartet nok i sin vækst, og om den udvikler sig på samme måde fra år til år. Og der er rigeligt at sammenligne med.
»Jeg har omkring 200 forskellige sorter og cirka 2.000 planter samlet her, så der er nok at kigge på,« siger julestjerneforskeren og tager et vue ud over sin bestand, hvor de røde er i tydeligt overtal. Og det er der én bestemt grund til.
»De røde er stadig de mest populære. Det er den farve, danskerne forbinder med jul, så det har nok noget med tradition at gøre,« gætter Lars Henrik Jacobsen, der skyder på, at godt halvdelen af de sorter, han får ind, har en eller anden nuance af rød.
Kommer fra Mexico
Udenfor ligger november som en tung, grå og våd dyne over Fyn, men indenfor hos julestjernerne driver varmen ned ad vinduerne. Julestjernerne stammer oprindeligt fra Mexico og skal derfor have det noget varmere, end den danske vinter kan tilbyde.
Samtidig er de det, man i fagsprog kalder en kortdagsplante. Det betyder, at de skal have omkring 12 timers mørke i døgnet for at ville blomstre. I Sydeuropa og Mellemamerika er kombinationen med varme og mørke ikke noget problem, men her i drivhuset må Lars Henrik Jacobsen snyde planterne lidt. Om sommeren bliver mørke gardiner trukket for, og om vinteren må han på en grå dag som denne give dem lidt ekstra lys.
Men selvom julestjerner kræver særlig pleje, trives de hos Lars Henrik Jacobsen. Planterne står i fuldt flor, og Lars Henrik har travlt.
»Det er højsæson lige nu, så jeg er herude og kigge på planterne hver dag.« Han tager fat i et par dybrøde blade med mørkepink aftegninger.
Ikke træt af julestjerner
»Det her er en af de nyeste typer. Den regner jeg med at godkende. Og den kunne godt gå hen og blive populær. Jeg kan i hvert fald selv godt lide den,« siger han. For selvom Lars Henrik Jacobsen på en dag ser flere julestjerner, end en almindelig dansker når at se i løbet af hele december, er han ikke blevet træt af dem endnu.
»Jeg har stadig julestjerner hjemme i min vindueskarm. Jeg forbinder dem ikke så meget med jul mere, men jeg kan stadig godt lide dem,« slutter han af.
I Danmark begyndte man at dyrke julestjerner i 1960erne, og den har aldrig været brugt som andet en juleblomst. I starten blev den dyrket, som den vokser naturligt: Med en stængel og ingen sideskud. Siden hen begyndte avlere at udvikle den lave, tætte plante, som vi kender i dag.
I mange år har julestjernen ikke haft nogen konkurrenter til titlen som danskernes foretrukne juleblomst. Men Amaryllisen er langsomt ved at blive populær som juleplante i Danmark.