Den amerikanske instruktør Ridley Scott vil filmatisere ’Matador’. Det er dog ikke en amerikansk udgave af hverken den legendariske danske tv-serie, eller den knapt så velanskrevne musical spin-off, der er tale om.
Det er brætspillet ’Matador’, som instruktøren vil filmatisere, fortæller Starpulse.com.
Spillet, som er en højst underholdende indføring i kapitalismens barske verden, ramte for første gang verden i starten af det 20. århundrede. Det har siden udviklet sig til verdens bedst sælgende bræt-spil nogensinde.
Derfor kan det undre, at det først er nu, filmen bliver omsat til filmens verden.
Bræt-spillet bliver sat i scene som en thriller-komedie, og spilfirmaet Hasbro, som idag står bag ’Matador’, vil have »sexede, unge skuespillere« med i filmen.
Derfor forsøger Scott at få unge kræfter som Scarlett Johansson og Kirsten Dunst med i filmen.