Helten fra ?Tornfuglene’ og ?Shogun’ fortryder ikke, at han holdt sin homoseksualitet hemmelig i rigtig mange år.
Det skriver Starpulse.com.
Den aldrende skuespiller Richard Chamberlain mener, at han ikke ville have haft nogen Hollywood-karriere, hvis han været åben om sin seksualitet.
Den 73-årige skuespiller kom først ud af skabet i 2003.
Chamberlain fortæller:
»Hvis jeg havde være åben om det i starten, ville jeg have være færdig. Det var denne store smertefulde hemmelighed i mit liv, som jeg ikke kunne snakke om, fordi jeg fik de mandlige hovedroller.«
Men selvom han holdt sin seksualitet hemmelig for verden, var det ikke nogen hemmelighed i Hollywood.
»Hollywood vidste det. De vidste det med det samme. Jeg ved ikke, hvordan de fandt ud af det, for jeg var ret påpasselig.«
Men i dag har Chamberlain det fint med at være åben omkring seksualitet.
»Det er jo nærmest ikke interessant. Det er gået op for mig i mit eget liv. At jeg er bøsse, er jo ikke særligt interessant. Men i USA er der stadig mange fejlagtige opfattelser af, hvad det vil sige at være homoseksuel.«