Meningsmålingerne går den forkerte vej, hvis man går ind for at udskifte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning.
Et solidt forspring er sat over styr og afløst af dødt løb mellem ja- og nej-siden, mens helt op mod 40 procent af danskerne er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds ved folkeafstemningen den 3. december.
Men ja-siden skal ikke forvente, at en hær af organisationer fra erhvervslivet, fagbevægelsen og civilsamfundet kommer dem til undsætning i de sidste uger frem mod folkeafstemningen med kampagner for et ja.
Selvom stort set alle organisationer anbefaler et ja, så viser en rundspørge fra Ugebrevet A4, at det kun er en lille del af dem, som har tænkt sig at gå videre end det positive høringssvar og aviskronikker og supplere støtten med egentlige kampagneaktiviteter. Samtidig er en stor del af støtten baseret på offentlige midler fra Europa-Nævnet.
Organisationernes manglende lyst til at kaste sig ind i ja-kampagnen kan i sidste ende få store konsekvenser, vurderer professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
- Mange mennesker kan ikke finde ud af, hvad der er op og ned i den her folkeafstemning, og hvis de organisationer, som folk ellers normalt lytter til, tier eller holder sig tilbage, vil vi se flere tvivlere. Så resultatet af passiviteten hos organisationerne vil være flere tvivlere, og tvivlere hælder statistisk set til nej. Så det bliver en gyser og meget tæt den 3. december, siger hun til Ugebrevet A4.
EU-forsker og ekspert i folkeafstemninger på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, professor Derek Beach, er heller ikke imponeret over den foreløbige kampagne for et ja ved folkeafstemningen.
- Det har virkelig været venstrehåndsarbejde fra både ja-partiernes og organisationernes side. Fra organisationernes side er det nok ikke bevidst, men snarere udtryk for, at man ikke opfatter folkeafstemningen som et spørgsmål om liv eller død. Det er ikke sådan, at danske virksomheder går nedenom og hjem eller vi mister vækst og arbejdspladser, fordi vi ikke er med i Europol. Organisationerne opfatter det simpelt hen ikke som et vigtigt emne sammenlignet med for eksempel euroen, hvor der var store interesser på spil, siger Derek Beach.
Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har ellers lagt sig i selen for at få erhvervslivet, fagbevægelsen og interesseorganisationer til at gå med i en bred ja-alliance.
Tilbage i august inviterede Løkke topfolk fra en lang række organisationer til frokost på Marienborg. I samme ombæring blev "Netværket for et tryggere Danmark" etableret med sekretariatsbistand hos Dansk Industri.
Men udover et "tak for mad" til Løkke og et positivt høringssvar, så rækker EU-entusiasmen altså ikke meget længere i en lang række organisationer.
- Det er meget interessant, at Tænketanken Europa i øjeblikket er meget ude med budskabet om, at stort set alle organisationer anbefaler et ja og ingen et nej. Det er ret morsomt i lyset af, at organisationerne så ikke for alvor kaster alle kræfter ind på et ja. På den ene side er alle organisationer åbenbart for, men ingen gider gøre en indsats for at promote noget som helst, siger Marlene Wind.
Blandt de få organisationer, som har meldt sig på banen en egentlig ja-kampagne, er Dansk Industri og Dansk Erhverv på arbejdsgiver-siden, mens Dansk Metal skiller sig ud i fagbevægelsen ved at føre en aktiv ja-kampagne. Også Red Barnet har meldt sig på banen for at argumentere for et ja.
/ritzau/