Der er behov for en massiv oplysningsindsats, hvis ja-siden skal sejre, når danskerne den 3. december skal stemme om at omdanne det nuværende EU-retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning.
Det medgiver Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, efter at en meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, har vist, at kun 26 procent af danskerne har tænkt sig at stemme ja til folkeafstemningen.
37 procent vil derimod stemme nej, mens nogenlunde den samme andel er i tvivl.
Men tallene kommer ikke bag på EU-ordføreren.
- Når man ser historisk på det, vil der altid fra udskrivelsen af en folkeafstemning og frem til datoen melde sig et stadig tættere løb, siger Morten Løkkegaard.
Han mener, at tallene viser, at man nærmer sig en "50-50-situation".
I foråret så billedet noget anderledes ud. I en måling, Megafon foretog for TV2 erklærede 61 procent sig enige i, at forbeholdet burde omdannes til en tilvalgsordning. Morten Løkkegaard ser da også en tendens til større tilslutning til nej-siden i andre målinger, siger han.
- Når der er et skred, skyldes det selvfølgelig også, at der er en meget usikker situation lige nu. Vi har de sidste mange uger brugt mange kræfter på at diskutere flygtningesituationen.
- Det er en meget sårbar situation, hvor folk bliver usikre. Det kan både tale for fælles europæiske løsninger, men der er også en masse mennesker, der bliver bange for, at vi mister suverænitet til det fælles europæiske, lyder hans vurdering.
Han ser dog de mange tvivlere - næsten 37 procent - som målingens mest signifikante budskab.
- Der er ikke ret mange, der har sat sig ind i tingene. Vi mangler at få ro på til at komme i gang med den rigtige kampagne og få diskuteret, hvad den her afstemning egentlig går ud på. Når vi kommer i gang med det, så er jeg sikker på, at tallene vil rette ind, siger han.
Målingen viser også, at hele 46 procent af danskerne tror på, at Danmark vil kunne få en aftale om politisamarbejde Europol, hvis afstemningen ender med et nej.
Det tvivler Morten Løkkegaard dog på kan lade sig gøre.
- Men lad os bare forestille os, at de siger ja til at indlede en forhandling. Så står vi over for minimum fem, måske ti år, før vi kan få en parallelaftale, siger han med henvisning til, at en aftale først forhandles og dernæst ratificeres af samtlige 28 EU-lande.
/ritzau/