Danskerne er tilsyneladende skeptiske over for at pille ved det EU-retsforbehold, som et flertal i Folketinget ønsker at omdanne til en såkaldt tilvalgsordning.

Det viser en meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau blandt 1009 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Kun 26 procent angiver, at de vil stemme ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, mens 37 procent vil stemme nej. 36 procent er i tvivl.

Målingen viser også, at vælgerne ikke køber ja-partiernes argument om, at Danmark vil blive nødt til at forlade politisamarbejdet Europol, hvis vi holder fast i retsforbeholdet.

Mere end 46 procent tror, at Danmark vil kunne fortsætte i Europol alligevel, mens 17,5 procent tror på, at vi ville være nødt til at forlade politisamarbejdet ved et nej til folkeafstemningen.

Hos Socialdemokraterne tager udenrigsordfører Nick Hækkerup målingen meget alvorligt.

- Det er helt åbent, hvordan det kommer til at ende. Det afgørende bliver, hvordan de 37 procent, der stadig er i tvivl, kommer til at stemme. Der er et betydeligt behov for at informere, siger han.

- Hvis det bliver et nej, er det helt usandsynligt, at vi kan blive i Europol. Selv hvis det skulle lykkes os at få en aftale om at blive, så vil den måde, vi er med på, være meget ringere, end den er i dag.

Nick Hækkerup afviser, at ja-partierne har et troværdighedsproblem, når vælgerne tilsyneladende ikke tror på det argument.

- Jeg tror, at når folk bliver informeret om, hvad det drejer sig om, vil man være enig i, at vi skal være helt og fuldt med i Europol, hvis vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, siger han.

Enhedslisten, der anbefaler et nej til folkeafstemningen, vil ikke tolke tallene alt for bastant. Retsordfører Pernille Skipper er dog helt enig med Socialdemokraterne i, at der er brug for mere information til vælgerne.

- Vi er bekymrede for, om debatten når en vis dybde og saglighed. Det er en opgave, vi må tage på os, at få debatten til at handle om alle de ting, der ændrer sig. Men øjensynlig tyder det på, at det allerede så småt lykkes, siger hun.

- Det virker til, at der er en stor del, som ikke hopper på de skræmmebilleder, der bliver sat op. Det, synes jeg, er positivt, siger hun.

Pernille Skipper mener i øvrigt, at det er misvisende at tale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

- Hvis man mener, at retsforbeholdet er befolkningens forbehold, er det væk. Hvis man mener, at det er christiansborg-flertallets forbehold, så er det rigtigt nok, at det er at omdanne det, siger hun.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark vil kunne tilvælge såkaldte retsakter fra EU, der i dag er omfattet af forbeholdet.

Det vil så ikke kræve en folkeafstemning, men blot enighed blandt partierne Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og SF samt naturligvis flertal i Folketinget.

Partierne er dog enige om, at asyl- og indvandringspolitikken er udelukket at deltage i. Til gengæld har de fremlagt 21 retsakter, som de vil tilvælge umiddelbart efter afstemningen.