Vandværkerne har over de seneste ti år brugt milliarder af kroner på at lave nye boringer efter rent grundvand, fordi de gamle blev giftforurenet.
Det er en regning, der i sidste ende lander på forbrugernes bord, skriver DR.
Hos DANVA, Dansk Vand og Spildevandsforening overvejer man nu om man kan søge erstatning. Det sker efter Statsrevisorerne i går afgjorde, at Miljøministeriets seneste års indsats på området var helt utilstrækkelig.
"Rigsrevisionen giver vandværkerne helt ret i, at det ikke har foregået som det skulle, og man påpeger en hel række ting, som burde være gjort anderledes, og statsrevisorerne, altså den politiske del, har endda skærpet tonen," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen til Newspaq.
Han forklarer, at vandværkene de seneste 10 år har foretaget 100 såkaldte erstatningsboringer til mellem to og fem milliarder kroner stykket.
Hvis vandværkerne får erstatning, så vil forbrugerne få billigere vand.