Interessen for Dame N'Doye er inden for de seneste dage steget enormt.
Den saudiarabiske mesterklub Al Hilal, er så interesseret i FCK-spilleren, at den har skruet markant op for pengepungen de sidste par uger. Først bød araberne 55 millioner kroner, men det blev blankt afvist, skriver ekstrabladet.dk
Siden da er tilbuddet blevet skruet yderligere i vejret, og FC København står nu over for et svært dilemma. Sportsdirektør Carsten V. Jensen skal vurderer, om han vil sælge sin spiller til rundt regnet 80 millioner kroner.
Og det betyder, at selv om klubben gerne ser den målfarlige angriber skyde flere bolde i målet i den kommende sæsson, så er tilbuddet så voldsomt, at løverne kan få svært ved at takke nej.
Hvis salget bliver en realitet vil FC København snuppe den prestigefyldte førsteplads på listen over alle tiders største salg fra en dansk klub. De seneste fem år har rivalerne fra Brøndby siddet på den siden salget af Daniel Agger til godt 60 mio. kr.
Kilde: ekstrabladet.dk