Singlen ’Style, Attract, Play’ med Shocka og Honeyshot er blevet pillet af BBC.
Den blev ellers spillet flittigt, indtil man opdagede, at bandet er skabt af reklamebureauet Saatchi & Saatchi. Det fortæller Gaffa.dk.
Singlen er simpelthen en reklame for et hårprodukt.
Sangtitlen er sloganet for en ny kampagne, som er lanceret af hårprodukt-firmaet Shockwaves,.
Det viser sig nu, at gruppen var skabt af reklamebureauet til at skabe singler af denne type, og reklamebureauet har haft held med at få BBC på limpinden.
En talsmand for Radio One fortæller, at singlen blev præsenteret for dem på helt normal vis, og at radioen ikke havde været bekendt med, at den også var en reklame for hårprodukter.
Det vides ikke hvem Shocka i virkeligeheden er, men navnet er en sammentrækning af hårprodukt-firmaet Shockwaves navn.
Honeyshot er en pigegruppe, der er skabt af firmaet GUM, som er et af Saatchi & Saatchis datterselskaber.
Gruppen er sammensat med det formål, at fremføre reklamesange, som ikke umiddelbart opfattes som reklame.
Det må man sige er lykkedes i dette tilfælde.
Nu har BBC opdaget fejlen og bandlyst sangen, så Shockwaves får ikke mere gratis reklame på landsdækkende engelsk radio.