At dømme efter afstemningsresultaterne på Den Danske Film Databases hjemmeside er Rejseholdet alletiders bedste danske tv-serie. Hele 80 procent af stemmerne mener, at serien er »god« eller »meget god«. I en tilsvarende afstemning scorer Forbrydelsen kun 59 procent. 18 procent kender slet ikke DRs søndagsmysterie.
Til gengæld er der kun 37 procent, der bryder sig om Nynne-serien, der sendes på TV3.
Krøniken får med 77 procent de næstbedste bedømmelser på film-siden, mens Taxa må nøjes med 55 procents opbakning og Ørnen 50 procent.
Det bør tilføjes, at Matador ikke har indgået i en popularitetsafstemning på hjemmesiden.