"Selv er jeg ikke i tvivl: Lønnen kan blive for høj."
Sådan skriver kronikredaktør Marcus Rubin i Politiken søndag. Anledningen til markeringen er pensionen af den amerikanske kreditkortdirektør, Kenneth Chenault, fra American Express.
For når han trækker stikket og skal nyde sit otium, kan han gøre det med en god slat penge på kontoen - velvidende at han aldrig behøver at røre en finger igen.
I løbet af de 17 år han har stået i spidsen for selskabet, har han tjent 2.300 millioner kroner, skriver Marcus Rubin.
"Det er et tal, der er så enormt, at det er svært at fatte," mener han.
Det svarer til 28.000 kroner i timen, hvis han ellers har arbejdet 100 timer om ugen i 17 år.
Dansk direktør tjente 200 millioner
Herhjemme debatteres topchefernes lønninger også lystigt fra tid til anden.
I april i år markerede topchefen i den danske pensionsgigant ATP sig i den debat. Christian Hyldahl mente, at lønninger til erhvervspingerne havde nået sit absolutte topmål.
- Det afspejler ikke det, der er nødvendigt og rigtigt for danske virksomheder. Danske og nordiske virksomheder har en kultur, hvor der er en mindre afstand mellem medarbejdere og topledere. Det ser vi som en styrke, sagde Christian Hyldahl dengang.
I sin kronik i Politiken kommer Marcus Rubin ind på noget af det samme. Han bruger Lars Rebien Sørensen, der i 16 år stod i spidsen for Novo Nordisk, som eksempel. I løbet af sin tid der tjente han 200 millioner kroner. Det er for høj en løn, mener redaktøren.
"Så høj, at afstanden til normale mennesker bliver til en afgrund, som gør empati og solidaritet ekstremt vanskelig. Og som omvendt skaber massiv misundelse, som undergraver tilliden til hele systemet," skriver han.
Han peger på, at det er usundt for samfundet og skadeligt for sammenhængskraften.
"Det er det stof, som revolutioner i tidligere tider har været gjort af."
Han mener, at topcheferne må besinde sig. For pludselig kan stemningen tippe, og så kommer der et "breaking point".