Den labre Lisa Renee Winther Kristensen fra reality programmet "For Lækker til Love" er også for lækker til fred og ro i byen.
Hun blev i sidste uge overfaldet på diskoteket Train i Århus, hvor hendes velformede ydre satte sindene i kog hos en anden pige. Det skriver Se & hør.
"Jeg blev overfaldet af en pige, som var jaloux på mig, fordi hun var forelsket i en fyr, jeg kender, og fordi han kom over og hilste på mig," siger Lisa til Se & Hør.
"Jeg sad bare på en stol ved et bord med min veninde og snakkede med to tilfældige fyre fra udlandet, som var i Danmark for at tage på festival," siger hun.
Men det var ikke bare jalousi - overfaldskvinden havde tilsyneladende generel lede ved realitystjerner, der gik ud over Lisa Renee.
"Hun sagde, at jeg fortjente tæsk på grund af det," fortæller Lisa.
Den noget rystede Lisa er stadig ved at komme sig efter overfaldet.
"Overfaldet har betydet, at jeg har fået slag på min kæbe, så jeg dårligt kan spise, og jeg har blå mærker på kroppen et par steder. Og så er jeg blevet flået grundigt i håret af hende," siger hun til Ekstra Bladet.