Realitystjerne: Jeg er ødelagt af stress

Den 20-årige realitystjerne Malou er "ødelagt af stress". Nu udskyder hun sit musikprojekt.
Malou har været lidt for travl med realitykarrieren, så nu trækker den unge mor sig lidt tilbage.
Malou har været lidt for travl med realitykarrieren, så nu trækker den unge mor sig lidt tilbage. Foto: SBS TV/Jakob Mydtskov

Livet som realitystjerne kan godt være hårdt.

Det må 20-årige Malou, der er kendt fra tv-programmet De unge Mødre, nu erkende. Det skriver MSN Starlounge.

Hun er ved at indspille sin debutplade, som hun håber kan blive et pophit i Danmark - men nu må hun skrue lidt ned for musikken et stykke tid på grund af stress. Hun skulle ellers have optrådt i den spanske ferieby Lloret de Mar i næste uge.

"Jeg føler mig så ødelagt af stress, at det er fysisk umuligt for mig at optræde i Lloret i næste uge," siger Malou til MSN Starlounge.

Samtidigt er hendes musikdebut udsat på ubestemt tid.

"Sangen kan ikke blive færdig, før produceren har lavet sit. Den skulle have været ude for længe siden. Vi har rykket på ham i flere uger, men der sker bare ingenting," siger hun.

Malou blev først kendt som Stella i De Unge Mødre, siden skiftede hun navn til Malou Stella, og nu hedder hun altså bare Malou.

Kilde: MSN Starlounge

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.