Karrieren er ikke gået strålende for rapperen Vanilla Ice.
Tilbage i 1990 havde han det gigantiske hit 'Ice Ice baby', men siden har der ikke været meget guld fra den afdankede amerikaner.
Derfor har den 42-årige Ice nu valgt at medvirke i et reality-program for igen at tiltrække sig noget opmærksomhed. Og det går ind til videre ganske fint.
Under en stuntoptagelse til programmet var det nemlig ved at gå galt for den fallerede stjerne.
Det skriver entertainment.msn.co.
Det var meningen, at Vanilla skulle køre en Cadillac i en sø, men da bilen var kørt i søen med Mr. Ice på førersædet, kunne rapperen ikke komme ud af bilen.
Stjernens fjogede grin blev hurtigt skiftet ud med et ansigt fuld af panik, da han langsomt blev trukket ned i dybet.
Først efter hvad der føltes som nogle meget lange sekunder, kom rapperen igen op til overfladen, og de mange tilskuere kunne ånde lettet op.
Se videoen af uheldet her.