Møgluder og stiv pik!
Jesper Dahl - bedre kendt som Jokeren - er ikke kendt for sit pæne sprog. Men er derimod kendt for at være Danmarks dygtigste rapper og en meget respekteret tekstforfatter.
Jokeren har det seneste år blogget for modemagasinet Cover, og der har der også flydt mindre pæne ord såsom coke, pik, fisse og så lidt mere kokain.
Hans sidste blogindlæg blev dog lidt for meget for modemagasinet, og de har nu valgt at afbryde samarbejdet med rapperen, skriver BT.
"Hvis man læste den sidste blog, ville man vide, hvorfor vi ikke kan lægge navn til," siger Malene Malling, forlægger for Cover.
Ifølge den nu slettede blog, indtog han en masse kokain, for så at tage en tur fra Århus til København i bil.
"Jeg var vel teknisk set for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t, jeg normalt kører med på motorvejen," lød det blandt andet på bloggen fra den danske rapper.
Det er ikke første gang, at den tidligere talentdommers blog bliver diskuteret. Sidste sommer fik den også meget opmærksomhed efter Jokerens udtalelser om, hvordan coke; 'kilder dejligt og pirrende i røvhullet'.
Der blev blog-indlægget ikke slettet.
Det lyder dog også fra Malene Malling, at det kun var planlagt, han skulle blogge et års tid, og at der ingen sure miner er hos nogle af parterne.
Kilde: Bt.dk