Sidste sommer kørte det på skinner, da det 23-årige rap-talent i en stort anlagt musikvideo med store armbevægelser, der kunne måle sig med de største stjerner i branchen.
Men i dag er der ikke meget at juble over for den unge knægt, når han står overfor dommeren i Frederiksberg Ret, hvor han er tiltalt for voldtægt af en prostitueret under skærpende omstændigheder, det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge anklageskriftet var det decideret mishandling, som fandt sted en tidlig morgen i august sidste år.
Her er han anklaget for, under trusler om at slå hende ihjel, at trække tøjet af den prostituerede for derefter at begynde på en lang række groft ydmygende og nedværdigende handlinger.
Den grusomme handling stod på over et par timer, hvor han voldtog hende på flere forskellige måder. Han stak forskellige genstande op i hende, spyttede på hende og trak en plasticpose ned over hovedet på hende. Hans handlinger fik på et tidspunkt kvinden til at kaste op.
Da han var færdig med sine voldshandlinger, truede han hende med at slå hende ihjel, hvis hun tog på hospitalet eller kontaktede politiet. Ord der tillige har indbragt ham en sigtelse for trusler mod vidne.
Kilde: Ekstra Bladet