Rapperen Nelly var blandt gæsterne på stripklubben Minxx Gentleman’s Club i Las Vegas, da tre personer blev alvorlig skadet i en skudepisode, skriver den norske avis VG.
Rapperen Nelly, der bedst er kendt for sangen ’Hot in herre’ og sin hang til at gå med plaster uden grund blev ufrivilligt del af balladen, da festen tog en uventet drejning. Optakten til skyderiet var, at de kendte til festen begyndte at kaste dollarsedler til en værdi af flere tusinde kroner op i luften og op på scenen, og det hele gik så amok i en slåskamp mellem to strippere, der ville have fingre i pengesedlerne.
Ingen ved endnu, hvem der skød, og politiet jagter nu gerningsmanden, skriver avisen.
Nelly hverken skød eller kom til skade i skudepisoden, men befandt sig blot i stripklubben. Det er ikke klart, om han var blandt de kendte, som kastede penge op i luften.