I starten af dette årtusinde bekendtgjorde Rakim, at Dr. Dre skulle producere hele hans album. Pladen blev lavetmen siden skrottet til mange fans ærgrelse. Men nu er hip hop-mastodonten klar igen
Albummet hedder 'The Seventh Seal' og er produceret på Rakims eget pladeselskab. Titlen refererer til åbenbaringerne i Biblen, og der er især fokus på profetien om dommedag.
"Jeg vil gøre noget lignende, når man kigger på hiphop. Jeg vil spytte ild ud og tage det bedste ud af asken for at bygge et nyt kongerige. Jeg vil anerkende alle de regionale stilarter, den bevidste lyrik, undergrunden, mainstream, og den måde, vi behandler hinanden på. Jeg har altid forsøgt at putte bevidsthed og spiritualitet i mine udgivelser og fortolke skriften fra alle kulturer og religioner, og hvordan de forholder sig til den moderne livsførelse," siger Rakim til Billboard.
Rakim og Dr. Dre blev efter sigende rygende uvenner under indspilningen af det skrottede album. Men nu får Rakim hjælp fra Nottz, Ty Fyffe og Jake One.
Albummet udkommer 17. november.