Det har vist sig at være end god idé, at Randers FC-spilleren Lasse Rise appellerede en dom fra DBU om kontraktulovligheder.
DBUs Appeludvalg meddeler nu, at den tidligere Lyngby Boldklub-offensivspiller ikke har ansvar for ikke-godkendte tillægskontrakter.
Lyngby Boldklub lavede en tillægskontrakt til den 25-årige spillers oprindelige kontrakt i 2010. Kontrakten var ikke godkendt af DBU, derfor blev Lasse Rise idømt en bøde på 10.000 kroner.
"Appeludvalget finder videre, at forpligtelsen til at indsende kontrakten eller tillæg hertil til DBU til godkendelse påhviler klubben," lyder det fra appeludvalget.
Dermed slipper Lasse Rise for at betale bøde på 10.000 kroner.
Han spiller i dag i Randers FC i første division.