Der vil ikke som tidligere år blive afholdt en ramadanmiddag i Folketinget.
Folketingets formand, Thor Pedersen (V), har oplyst arrangøren Hüseyin Arac (S), at hans ansøgning ikke var fyldestgørende, og derfor er blevet afvist.
Dermed bliver middagen ikke til noget. Socialdemokraten kan nemlig ikke nå at afsende en ny ansøgning inden ramadanen slutter 22. august.
"Jeg synes, det er ærgerligt. Vores mening var at bringe nogle folk sammen fra ind- og udland, så de kunne diskutere med hinanden. På den måde kunne de knytte kontakter og venskaber. Men jeg tager formandens beslutning til efterretning, jeg ønsker ikke at skabe hverken spændinger eller konflikter," siger Hüseyin Arac til Newspaq.
Baggrunden for formandens beslutning er, at Dansk Folkeparti har klaget over middagen, som partiet mener strider mod et nyt regelsæt for arrangementer i Folketinget. DF har desuden påpeget en række procedurefejl i Aracs ansøgning.
Hüseyin Arac vil nu afholde middagen et sted udefor Folketinget. Hvor er dog endnu ikke fastlagt.