Internettet florerer med rygter om, at Radiohead nu også forlader deres pladeselskab til fordel for kaffekæden Starbucks’ pladeselskab. Det skriver Gigwise.com
I sidste uge kunne vi fortælle, at eks-Beatlen Paul McCartney var skredet fra pladeselskabet EMI i fortvivlelse over, at han ikke føler, at hans seneste plader bliver solgt, som de skal.
Han vil fra nu af udsende sine plader via kaffekæden Starbucks pladeselskab Hear Music.
Nu skulle Radiohead følge i McCartneys fodspor.
Bandet har ligesom McCartney også været på EMI, men de står for tiden uden pladekontrakt.
Det succesrige band burde kunne vælge og vrage mellem tilbud fra pladeselskaber, men der er tilsyneladende kommet et fordelagtigt et af slagsen fra en uventet kant.
Radiohead er netop nu i studiet for at indspille deres næste album, som bliver det syvende i rækken.
I studiet har de haft besøg af folk, der er ansatte på Hear Music. Intet er dog endnu bekræftet af bandet endnu.
Starbucks har stor succes med af få solgt plader, mens kaffen glider ned hos kunderne.